Tankens kraft er noget som virkelig kan fascinere mig. Nogen gange tænker jeg faktisk, at hele vores idé om verden og livet måske bare er noget, vi selv har skabt.
Men det jeg ville berette om, er noget jeg i dag læste i Jung Changs autentiske roman Vilde Svaner, som handler om Kina i det 20. årh. I 1950'erne kørte Maos propaganda for fulde hammer, og alt skulle gerne virke som om det gik helt urealistisk godt. Selvom Kina på denne tid havde meget alvorlige problemer, lykkedes det at lulle store dele af befolkningen hen i en tro på, at man havde rekordstor høst, etc..
Især blev jeg lamslået over en beretning i bogen, om en mand, som var kommet med en helt gigantisk gris, som han viste frem som tegn på, hvor godt det gik. Grisen var lavet af papmaché. Men alle jublede forundret. Ingen lod til at se, at det ikke var en ægte gris. Har disse kinesere været så loyale overfor kommunistpartiet, at de helt ubevidst har kunnet fornægte sandheden over for sig selv såvel som andre? Eller bare været bange for at være den, som skreg "Jamen han har jo ikke noget tøj på"?
Men det jeg ville berette om, er noget jeg i dag læste i Jung Changs autentiske roman Vilde Svaner, som handler om Kina i det 20. årh. I 1950'erne kørte Maos propaganda for fulde hammer, og alt skulle gerne virke som om det gik helt urealistisk godt. Selvom Kina på denne tid havde meget alvorlige problemer, lykkedes det at lulle store dele af befolkningen hen i en tro på, at man havde rekordstor høst, etc..
Især blev jeg lamslået over en beretning i bogen, om en mand, som var kommet med en helt gigantisk gris, som han viste frem som tegn på, hvor godt det gik. Grisen var lavet af papmaché. Men alle jublede forundret. Ingen lod til at se, at det ikke var en ægte gris. Har disse kinesere været så loyale overfor kommunistpartiet, at de helt ubevidst har kunnet fornægte sandheden over for sig selv såvel som andre? Eller bare været bange for at være den, som skreg "Jamen han har jo ikke noget tøj på"?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar