Min sommerferie har jeg nok brugt lidt anderledes, end mange andre unge. Jeg har hverken spillet Sunny Beach-volley eller fået Golden Sands i klipklapperne. Til gengæld har jeg sammen med ca. 35 gæve unge været hjælper på ferielejr for ca. 60 endnu gævere unger.Det har jeg fået en masse skæægge oplevelser ud af og lært meget af. Blandt andet lærte jeg en remse af mit puttebarn - "Joe", som han foretrak at kalde sig (og alle os andre, hvilket i sagens natur godt kunne give lidt kommunikationsvanskeligheder):
"Hokus Pokus Fillihankat, Oven På En Hunkat, Giver En Missekat!"
Ja, han var nu ret god til remser, ham "Joe". Op til sengetid (hvor børn jo har det med at live allermest op) var han også den bedste, da punktet "tandbørstning" pludselig blev skiftet ud med "vittigheder" (men det skete, indrømmet, på ganske demokratisk vis - 6 børn mod tre voksne):
"Alle børnene gik forbi en hundelort. Undtagen Saddam - han satte sig ned og sagde Nam-Nam".
Et af vores andre puttebørn, som havde den knap så heldige ære af både at have DAMP og være udviklingshæmmet, prøvede også at være med:
"Der var en gang en ko... som så en hest". Tro mig: den grinte vi lige så meget af.
Sidstnævnte brugte i øvrigt en stor del af aftentimerne på at ligge og hyle som en ulv. Det var ret uhyggeligt, men heldigvis stoppede det ca. samtidig med, at vi efter et par dage på lejren skiftede godnatbogen "Willy Varulv" ud med "Krummerne".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar